Om højskolestatistik

Af Vilhelm Nielsen

Danmarks Statistik har i Statistiske Efterretninger A 1979 19, 31. maj 1979 offentliggjort en oversigt over »Elever ved de frie skoler m.v. 1977/78«.

Denne oversigt trænger vist nok til at få et par ord med på vejen, hvis den skal kunne læses med udbytte og ikke skabe forvirring og uklarhed. En ting er, at tallene i vid udstrækning er forskellige fra og anderledes end dem, direktoratet har offentliggjort i årlige oversigter i Højskolebladet siden 1973. Det kan der gives gode forklaringer på, som jeg straks skal komme til. En anden ting er, at tabellerne – og især den ledsagende tekst – rummer sammenfatninger og vurderinger, som vel ikke er forkerte, men som næppe nogen kan have interesse af.

Det er nu 5 år siden, Danmarks Statistik overtog dette arbejde fra undervisningsministeriets økonomisk-statistiske kontor, og 4 års oversigter er leveret. Mon ikke tiden er inde til at overveje, om denne officielle højskolestatistik i sit anlæg og sin praktiske udformning er tilfredsstillende, om den giver de oplysninger, den kan og bør, og gør det i en form, som er læselig og nyttig for alle interesserede. Det er formentlig Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark, som bør tage et initiativ her. Dens ord vil sikkert have vægt, al den stund det er skolerne, der leverer grundlaget i form af de såkaldte »uddannelsesoplysninger«. Det første man må gøre sig klart, hvis man vil undgå forvirring, er, at oversigten dækker skoleåret (1. august-31. juli), mens direktoratets tal dækker finansåret (som fra og med 1979 er lig med kalenderåret). Det kan og skal give mindre forskelle, som dog næppe har større betydning. Det andet, man må holde klart, er, at Danmarks statistik ikke får oplysninger om kurser af under 5 ugers varighed, og som bekendt har de korte kurser ved folkehøjskolerne op gennem 1970-erne fået stigende betydning i højskolernes samlede virksomhed og årselevtal i kraft af bestemmelserne i loven af 1970.

En tredje ting er, at højskolerne i denne oversigt på en række punkter ikke blot sammenfattes med de tre øvrige skoleformer under samme lov (landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler), men også med søfarts-, navigations- og skipperskoler.

Ingen højskolefolk har formodentlig noget som helst imod søfolk, navigatører og skippere, men det forekommer ikke umiddelbart indlysende at føre så uensartede størrelser sammen i en statistik, udregne samlede elevtal, gennemsnitsalder o.s.v, for dette sammensurium af skoler.

Hvis man vil bevare og styrke respekten for statistik i det hele taget som noget nyttigt og oplysende, forekommer det i hvert fald ikke klogt. Hvad glæde har mann f.eks. af at få at vide, at de kvindelige elever på alle disse skoler taget under eet udgjorde 47%, når de ved de enkelte skoleformer på grundlag af tallene kan udregnes til:

Disse mere konkrete – og sande – procenttal skal man selv regne sig til.

Det ses altså, at der ved husholdningsskolerne akkurat findes mandlige elever, at der ved landbrugsskolerne og ved søfartsskoler m.v. omvendt findes et lille, men dog ikke helt uvæsentligt antal kvindelige elever, at efterskolerne stadig har et lille flertal af mandlige elever, og at højskolerne har et noget større flertal af kvindelige elever. En vurdering af disse tal forudsætter, at de ses i historisk perspektiv, hvad pladsen ikke her tillader, men man kunne måske henstille til Danmarks Statistik lejlighedsvis at udarbejde flere historiske oversigter, f.eks. i 1980 for ti-året 1970-79, det første ti-år under den nye lov.

Noget tilsvarende gælder betragtningerne over elevernes gennemsnitsalder. Også her er det tallene for de enkelte skoleformer, der har interesse.

Når det sammenfattende hedder: »Det er typisk personer på 16, 17 eller 18 år, der gæster skolerne, idet de ialt udgjorde 40 % af det samlede elevbesøg, mens 8 % var under 16 år og 52 % fordelte sig på aldersklasserne 19 år og opefter«, må det siges at være mere vildledende end vejledende. Ikke et ondt ord om efterskolerne, men i kraft af deres antal og størrelse kommer de her til at stå som det »typiske« for hele området, hvad de næppe selv er interesserede i. Når man ved, at de i henhold til loven omfatter aldersgruppen 14-18 år, mens de andre skoler har andre aldersgrænser, må det forekomme temmelig meningsløst at udarbejde en gennemsnitsalder for alle disse skoleformer under eet.

Det kunne derimod have været af interesse at få oplyst, hvor mange af efterskolens elever, der er under 16 år (undervisningspligtige). Man kan regne ud, at det er ca. 1/3.

Men her kommer en anden usikkerhedsfaktor ind, idet elevalderen er beregnet pr. 31. december 1978, d.v.s. 5 måneder efter sidste kursusafslutning. Man undres over, at den ikke i stedet er beregnet pr. 31. december 1977, d.v.s. midt i det pågældende skoleår. I virkeligheden er de anførte elevaldre – gennemsnitlig – 1 år for høje.

Med hensyn til folkehøjskolernes årselevtal i årene 1970 til 1978 hår jeg for klarheds skyld udarbejdet nedenstående sammenlignende oversigt:

Det ses, at kortkursusvirksomheden er steget forholdsvis siden 1970 til næsten det tredobbelte. Når Danmarks Statistik siger, at elevtallet i samme periode »nærmest har været stagnerende«, må det siges at være rigtigt nok ud fra det grundlag, Danmarks Statistik har, men det er ikke rigtigt, hvis man medregner de korte kurser, som er fuldt anerkendt ifølge loven. Medregnes de, er elevtallet steget fra 1970 til 1977 med 24,6%, hvilket turde være en ganske anden snak. Det er de to sidste kolonner, der kan være mening i at sammenligne, og her er stigningen meget moderat.

Men Danmarks Statistik er for så vidt uden skyld i, at man kommer til at give et skævt billede på dette punkt. Det er jo oplyst, at de korte kurser (1-4 uger) ikke indgår i beregningsgrundlaget. Hvad man derimod savner, er de oversigter over de korte kurser, som undervisningsministeriets økonomisk-statistiske kontor ifølge aftalen regelmæssigt skulle udarbejde. Den seneste – og eneste – er fra maj 1975 og dækker halvåret august-december 1974! Det er dog bebudet, at der i foråret 1979 ville komme en oversigt for året 1977/78.

Men som sagt: tiden er nok inde til at overveje, om den officielle statistik kan gøres bedre. Det kan være et spørgsmål om selve arten af de oplysninger, der gives om folkehøjskolerne er tilfredsstillende. Enhver, der kender skemaet med uddannelsesoplysninger, vil vide, at mulighederne for ændringer er stærkt begrænsede. Skal noget nyt indføjes, må noget gammelt udgå. Men Danmarks Statistik er sikkert ikke uinteresseret i en drøftelse, efter at ordningen er gennemprøvet i nogle år. Man lægger vægt på, at skolerne har en egen-interesse i at afgive så nøjagtige og fyldestgørende oplysninger som muligt, såvel når det gælder elevstøtte, som når det gælder statistik.

Selv om det er begrænset, hvad statistik kan fortælle, er det alligevel vigtigt, at det talmateriale, som offentliggøres, er så udtryksfuldt og dækkende som overhovedet muligt. Der kunne være adskilligt mere at bemærke, men jeg har søgt at begrænse mig til nogle af de ting, som forekommer vigtigst set fra et højskolesynspunkt.

Vilhelm Nielsen