Vilhelm Nielsen

Artikler        Radioudsendelser        Biografi        Redaktion        Henvisninger       
Artikler

1990-1995
1980-1989
1970-1979
1946-1969


 
 
Radioudsendelser

1981-1983


 
 
Biografisk Materiale

Biografi
Samtale m Erik A. Nielsen
5. Maj 1945 – befrielsen
Billeder


 
 

Folkehøjskolerne i 1981

Af Vilhelm Nielsen

Højskolebladet, Årg. 107, nr. 13, 27. marts 1982, s. 198-199

På grundlag af skolernes indberetninger til direktoratet i januar 1982 kan det oplyses, at folkehøjskolerne i 1981 har haft en markant fremgang i samlet årselevtal fra 5.443 til 5.923. Der er tale om en stigning på 480 årselever, eller 8,8 %. De samlede tal fra de sidste 3 år ser således ud:

År Årselever ialt Deraf ved kortere kurser (1-4 uger) Deraf ved længere kurser
1979 5.447 1.227 22,4 % 4.220 79,6 %
1980 5.443 1.201 22,0 % 4.242 78.0 %
1981 5.923 1.402 23,7 % 4.521 76,3 %

Stigningen på knap 9 % er i sig selv et glædeligt og opmuntrende tegn, men dækker naturligvis over visse forskelle. Det er skoler, som har haft tilbagegang, men for de fleste af dem er den ubetydelig. Langt de fleste skoler har haft fremgang, som regel i størrelsesordenen 5-10 årselever. Enkelte har haft større fremgang.

Af stigningen på 480 årselever skyldes nogenlunde halvdelen, nemlig 201 årselever (eller 42 %) korte kurser, 279 årselever (eller 58 %) længere kurser. Man kan altså ikke sige, at stigningen udelukkende eller i det væsentlige skyldes en forøgelse af kortkursusvirksomheden. Der er også tale om forøget tilgang til de længere kurser.

Det er dog klart at stigningstakten er større for de korte kursers vedkommende end for de længere. Set hver for sig er de korte kurser fra 1980 til 1981 steget med 16,7 %, mens de længere er steget med 6,6 %. De korte kursers andel af den samlede godkendte virksomhed er nu oppe på 23,7 %. Den tendens til stagnation på dette område, som mærkedes i 1980, har altså ikke holdt sig.

Man har i 1981 ved forskellige lejligheder talt om, at de korte kurser betød væsentlig forøget administration og på dette grundlag argumenteret for forøget tilskud under gruppe 7. Det rimelige og berettigede heri skal ikke drøftes her, men det kan være på sin plads at gøre opmærksom på, at forholdene i så henseende er yderst forskellige fra skole til skole – som på så mange andre områder.

Følgende opstilling inddeler skolerne i grupper efter, hvor stor en procentdel af deres årselever der skyldes korte kurser:

Årselever ved korte kurser
som procent af skolens årselever i alt
Antal skoler
0 % (ingen korte kurser) 12
0-10 % 21
10-25 % 27
25-50 % 13
50-75 % 5
75-90 % 4
90-100 % 2
1.00 % (pensionisthøjskoler) 4
ialt 88

Det kan endvidere oplyses, at i alt godt 37.000 personer har deltaget i korte kurser (deraf godt 19.000 i ugekurser, knap 17.000 i to-ugers kurser og knap 1.000 i 3 og 4 ugers). Persontallet ved længere kurser er ikke opgjort. Kursuslængden er meget forskellig, hovedsagelig dog mellem 12 og 24 uger (3-6 måneder). Regner man med 16 uger, som nok er den almindeligste kursuslængde, som gennemsnit, er der tale om godt 11.000 personer, men dette tal er behæftet med ret stor usikkerhed.

Også antallet af dagpengeberettigede arbejdsløse elever er i 1981 steget betragteligt. Hovedtallene kan opstilles således:

antal elevuger antal årselever procent af årselevtal samlet elevstøtte, mio. kr.
Dagpengeberettigede arbejdsløse
antal personer
1979 2.691 34.236 855,5 15,6 4,8
1980 2.623 35.265 881,6 16,2 5,4
1981 3.563 45.511 1.137,8 19,2 8,9

Som det fremgår, udgør denne gruppe af elever i 1981 knap en femtedel af folkehøjskolernes samlede elevtal. Stigningen på dette område (256,2 årselever) udgør godt halvdelen af den samlede stigning (480 årselever), som altså ikke som helhed kan forklares ud fra arbejdsløshedssituationen. Det antal årselever, som de dagpengeberettigede arbejdsløse elever udgør, er dog fra 1980 til 1981 steget med 29 %.

Ser man på alders- og kønsfordelingen i denne elevgruppe, er der ikke sket store ændringer.

Tallene kan opstilles således:

ialt deraf u. 25 år deraf o. 25 år
elever kv. mdl. ialt kv. mdl. ialt
1979 2.691 875 880 1.755 293 639 932
1980 2.623 873 886 1.759 336 528 864
1981 3.563 1.150 1.126 2.276 434 853 1.287

For gruppen under 25 år er der som hidtil næsten ligevægt mellem kvindelige og mandlige elever. Den svage overvægt på mandssiden i 1979 og 1980 er dog blevet afløst af en svag overvægt på kvindesiden. I gruppen over 25 år udgør kvinderne som hidtil kun ca, en tredjedel.

Stigningen fra 1980 til 1981 har været stærkest i gruppen over 25 år (49 %). I gruppen under 25 år har der været 29 %.

Ved vurderingen af tallene skal man hele tiden huske, at der kun er tale om dagpengeherettigede arbejdsløse. Formodentlig har der på folkehøjskolerne været mindst lige så mange ikke-dagpengeberettigede arbejdsløse eller uddannelsesløse elever med eller uden kommunalstøtte i henhold til bistandsloven.

Hvis det er rigtigt, betyder det at op imod halvdelen (40 %) af folkehøjskolernes samlede virksomhed kommer arbejdsløse eller uddannelsesløse til gode, og det er mere rigtigt end nogensinde, at folkehøjskolerne – som folkehøjskoler – yder en betragtelig indsats overfor medborgere, der rammes af den store og stigende arbejdsløshed.

Lad mig til slut nævne, at der i 1981 er godkendt to nye folkehøjskoler, begge af udpræget kristelig observans: Farsø Højskole, som er en kristelig rejsende højskole, og Vejen Højskole-kibbutz. I en tid, hvor der tales og skrives en del om »daghøjskoler« i større byer og bymæssige bebyggelser, finder jeg endvidere anledning til at gøre opmærksom på, at Borups Højskole fra 1. februar 1981 har kunnet indrette sig efter reglerne om »delvist ophold«, det vil sige tilbyde eleverne ikke blot undervisning, men også måltider og fritidsaktiviteter. Det skyldes en større ombygning i forbindelse med inddragning af en større lejlighed i bygningen til skolens formål. Den hidtil gældende dispensation er dermed blevet overflødig. Der kræves en elevbetaling, der svarer til delvist ophold, og eleverne får elevstøtte i forhold til denne betaling. Det er interessant at se, hvilken betydning den nyindrettede spisesal – med måltider og mellemmåltider – synes at have for »klima« og »miljø« i undervisning og samvær på et sted, hvor man hidtil ikke har haft mulighed for udfoldelse af denne side af folkehøjskolernes virksomhed, og hvor en del – både blandt elever og lærere – anså noget sådant for umuligt og uhensigtsmæssigt. Det er næppe for stærkt sagt, at det synes at være pengene og ulejligheden værd.

Der er nok både grund til og rimelighed i at fastholde, hvad der står i lovbemærkningerne (s. 16) i anledning af bestemmelserne i lovens § 5 om hjemmeboende elever og om oprettelse af skoler uden »elevkollegium«:

»Man finder det dog vigtigt at understrege, at en sådan dagskole må tilbyde ikke blot undervisning, men også måltider og fritidsaktiviteter, således at det for kostskoleformen karakteristiske samvær mellem elever og lærere kan komme til udfoldelse«.

Det kan det nu på Borups Højskole, i højere grad end tidligere i hvert fald, og det bør det nok kunne på enhver skole, der skal godkendes og have tilskud efter lov om folkehøjskoler m.v., hvor nødvendige og påkrævede »daghøjskoler« end måtte være eller blive.

Vilhelm Nielsen

P.S. Opmærksomheden henledes på, at Danmarks Statistik i Statistiske Efterretninger A 1982 4 af 19. februar 1982 har givet en oversigt over »Elever ved de frie skoler m.v. 1978-79 og 1979-80«. Den bygger på »skoleår« og ikke på finansår eller kalenderår og indeholder betydelig flere oplysninger, som trods forsinkelsen kan være af stor interesse.