Vilhelm Nielsen

Artikler        Radioudsendelser        Biografi        Redaktion        Henvisninger       
Artikler

1990-1995
1980-1989
1970-1979
1946-1969


 
 
Radioudsendelser

1981-1983


 
 
Biografisk Materiale

Biografi
Samtale m Erik A. Nielsen
5. Maj 1945 – befrielsen
Billeder


 
 

Artikler af Vilhelm Nielsen

1990-1999

En dansk og nordisk kampskole. I: Harpens Kraft - Frederiksborg Højskole i 100 år. 1995
Nyt om Norden - eller gammelt? Højskolebladet, Årg. 120, nr. 32 (1995), S. 516-518
Anmeldelse af: De Nordiske Fællesskaber: Myte og realitet i det nordiske samarbejde. Den jyske historiker, nr. 69-70 (1994).
Glæde og Tak - Laser og Pjalter. Højskolebladet, Årg. 120, (1995), S. 218-219
Anmeldelse af: Svend Bjerg: Århusteologerne. Højskolebladet, Årg. 120, nr. 10, 24. marts 1995, S. 155-156
Anmeldelse af: Lilian Zøllner : Grundtvigs skoletanker i Japan, Filippinerne og Israel. Højskolebladet, Årg. 120, nr. 7 (1995), S. 105-107
Grundtvig på Skamlingsbanken. Højskolebladet, Årg. 119, nr. 21 (1994), S. 330-333
Grundtvig som postmodernist. Højskolebladet, Årg. 119, (1994), S. 313-315
Emner: N. F. S. Grundtvig; folkemøder; Skamlingsbankemøderne; Slesvig-Holsten; historie; Sønderjylland; Sydslesvig
Folk – hvad er vel folk i grunden? Højskolebladet, Årg. 119, nr. 4 (1994), S. 56-59
Anmeldelse af: Almen dannelse, folkelig dannelse, folkelig livsoplysning. Redigeret af Lillian Zøllner. Udgivet af Forskningscenter for folkelig Livsoplysning i Ollerup.
Anmeldelse af: Reinkarnation og sjælevandring. Højskolebladet, Årg. 119, nr. 18 (1994), S. 284-285
Hal Kochs nederlag. Kristeligt dagblad, 1993-09-04
Brevvekslingen med K. E. Løgstrup. Samarbejdspolitikken med tyskerne, modstandsbevægelsen. I anledning af 50 året for magtovertagelsen
Emner: Hal Koch; K. E. Løgstrup; besættelsestiden; Danmark; politisk system
Før bogen - før individet. Uddannelse, Årg. 26, nr. 5 (1993), S. 223-226
Hvor blev Grundtvig af i folkeoplysningen?
Emner: N. F. S. Grundtvig; folkeoplysning; kulturformidling; kulturpolitik; Danmark
Anmeldelse af: Per Salling: Kom ihu, hvad en levetid er. Højskolebladet, Årg. 118, nr. 12 (1993), S. 189
Grundtvig i Tyskland. Højskolebladet, Årg. 117, nr. 30 (1992), S. 434-437
Med udgangspunkt i rapporten "Um des Menschen willen" fra en dansk-tysk Grundtvig-kongres i 1988 i Køln
Emner: N. F. S. Grundtvig; højskoler; ungdomsskoler; Tyskland; undervisning
Anmeldelse af: Poul Dam: Grundtvig-tekster i sangbøgerne. Uddannelseshistorie, 1992, S. 137-138
Anmeldelse af: Hans Kuhn: Defining a nation in song. Højskolebladet, Årg. 117, nr. 21 (1992), S. 320-321
Hal og Koste: Personligt og fortroligt fra besættelsestiden. Højskolebladet, Årg. 117, nr. 19 (1992), S. 281-284
I anledning af K. E. Løgstrup: Kære Hal - Kære Koste. Breve mellem K. E. Løgstrup og Hal Koch
Emner: Hal Koch; K. E. Løgstrup
Det grundtvigske i Martin Andersen Nexøs liv. Højskolebladet, Årg. 117, nr. 10 (1992), S. 149-152
Anmeldelse af: Henrik Yde: Det grundtvigske i Martin Andersen Nexøs liv. 1.-2. Vindrose.
Emner: Martin Andersen Nexø; Henrik Yde; dansk litteratur; grundtvigianisme
Døden og næsten som højskolegrundlag? Højskolebladet, Årg. 117, nr. 1 (1992), s. 6-9
Emner: Hal Koch; N. F. S. Grundtvig; højskoler; ungdomsskoler
"...en tydelig og glædelig tendens..." Uddannelse, Årg. 24, nr. 5 (1991), S. 304-309
Mundtlig fremstilling: kvalitet i uddannelse og undervisning. Undervisningsministeriet. 1991
Emner: mundtlig fremstilling; danskundervisning; danskundervisning; sprog
Højskolen i midten. Højskolebladet, Årg. 116, nr. 35 (1991), S. 553-557
Anmeldelse af Steven Borish's bog om folkehøjskolerne og Danmark »The land of the living«
Emner: Steven Borish; højskoler; ungdomsskoler
Billedsprog og kirkelig anskuelse. Højskolebladet, Årg. 116, nr. 5 (1991), S. 69-71
Anmeldelse af: Jens Holger Schjørring: Grundtvigs billedsprog - og den kirkelige anskuelse.
Emner: N. F. S. Grundtvig; Jens Holger Schjørring; Danmark; kirkehistorie
Leonora Christines psyke. Kronik i Kristeligt Dagblad, mandag den 29. juli 1991
I anledning af Bodil Wambergs bog »Leonora Christina«
Emner: Leonora Christina, Corfitz Ulfeldt; Bodil Wamberg
Omkring Grundtvigs »Paaske-Lillien«. Dansk udsyn, Årg. 70, nr. 5/6 (1990), S. 253-268
Emner: N. F. S. Grundtvig; dansk litteratur
Anmeldelse af: Henrik Bredmose Simonsen: Kampen om danskheden. Højskolebladet, Årg. 115, nr. 37 (1990), S. 550-552
Emner: Henrik Bredmose Simonsen; indvandrere; udvandrere; indvandring; udvandring; danskhed; danske indvandrere; USA; sprogskifte; nationalfølelse; USA; indvandring
En anden fundamentalisme. Kristeligt dagblad, 1990-03-07
Emner: fundamentalisme; religionsvidenskab
Kritisk forum for PRAKTISK TEOLOGI. Kritisk forum for praktisk teologi, nr. 41 (1990), S. 87-91
I anledning af tidsskriftets 10 års jubilæum
Emner: religion; teologi; kristendom; tidsskrifter; Kritisk forum for praktisk teologi; Kritisk forum for praktisk teologi (tidsskrift)
Svar på tiltale. Kronik i Kristeligt Dagblad, fredag den 25. maj 1990.
Ryslinge Frimenighed og Ryslinge Valgmenighed og deres fælles kirke, Nazareth-kirken
Emner: Ryslinge Frimenighed; Ryslinge Valgmenighed; Nazarethkirken, Ryslinge; valgmenigheder; frimenigheder; kirker; Danmark; kirkehistorie
Anmeldelse af: Primo Levi: Hvis dette er et menneske. Højskolebladet, Årg. 115, nr. 13 (1990), S. 202-204.
Den jødisk-italienske forfatter skildrer i bogen »Hvis dette er et menneske« dagligdagen og kampen for overlevelse i kz-lejren Auschwitz
Emner: Primo Levi; biografier; italiensk litteratur; koncentrationslejre (litterært motiv); litterære motiver; koncentrationslejre
Lidelsen som frihedens pris. Kronik i Kristeligt Dagblad, fredag den 26. januar 1990.
I anledning af Elie Wiesels selvbiografiske bøger: »Natten«, »Daggry« og »Dagen«
Emner: Elie Wiesel; lidelse; livsanskuelse

1980-1989

Tre-fire gange N.F.S. Højskolebladet. Årg. 113, nr. 39, 1988, S. 625-630
Danske sange på engelsk. Højskolebladet, Årg. 113, 1988, S. 346-347
"Tale og Skrift. Grundtvigs selvopgør i 1838". I: Livsoplysning - Festskrift til K.E. Bugge. Dafolo Forlag 1988
»Projekt-branchen« Højskolebladet, Årg. 113, nr. 15 (1988), S. 228-231
Kommentarer hovedsagelig fra en sproglig synsvinkel til rapporten »I virkeligheden« fra Udviklingscenter for folkeoplysning og voksenundervisning
Emner: voksenundervisning; fritidsundervisning; folkeoplysning
Tragedie eller sørgespil. Kronik i Kristeligt Dagblad, fredag 24. april 1987
Portræt af religionshistorikeren og kulturkritikeren Vilhelm Grønbech (1873-1948)
Emner: Vilh. Grønbech; religionsvidenskab; Danmark; religion
Hvorfor ikke Grønbech? Kronik i Information den 15. april 1987.
Religionshistoriker, kulturkritiker
Emner: Vilh. Grønbech; Danmark; religion
Grundtvigs skovoplevelse. Kronik i Kristeligt Dagblad, torsdag den 22. oktober 1987
Emner: N. F. S. Grundtvig; trosbekendelse
Et åndfuldt proletariat. Kristeligt dagblad, tirsdag den 6. januar 1987.
I anledning af »Friskolelæreres livsvilkår : 26 breve fra 1881«, udgivet af Dorte Thirslund. Breve til mejeriforpagter Adolph Burchardi
Emner: Adolph Burchardi; friskoler; friskolelærere; lærere; friskolelærere
At uddanne fortællere. I: Fri Skole - en levende tradition. Redaktion: Laurits Kjær Nielsen et al., s. 105-117, 132-134. Udgivet af Dansk friskoleforening 1986
"Alternative" læreruddannelser"
Troen er frivillig eller den er intet. Kronik i Kristeligt Dagblad lørdag den 8. november 1986
Derfor gælder det om at komme. Kronik i Kristeligt Dagblad, fredag 17. oktober 1986. I serien »Det kommende tiårs udfordring til kirke og kristendom«
Emne: Folkekirken
Var Christen Kold egentlig grundtvigsk? Kronik i Kristeligt Dagblad, fredag den 1. august 1986
De store linjer i Kolds livsholdning. Danmark, skolevæsen
Emner: Christen Kold; biografier; Danmark; skolevæsen
Kolds Vennemødetale (psyko)analyseret-?. Dansk udsyn, Årg. 66, nr. 2/3 (1986), S. 148-166
I anledning af Hanne Engberg: Historien om Christen Kold
Emner: Christen Kold; Hanne Engberg; biografier
Lovændringer? Højskolebladet, Årg. 111, nr. 16 (1986), S. 245-248
Emner: folkekirken; kirken
Grundtvig på engelsk. Dansk Udsyn, 65. årgang, nr. 1 (1985), s. 53-60
The Legislation, Economy and Subsidation of the Danish Folk High Schools. Chapter 5 in The Danish Folk High School To-Day (1985).
Folkeoplysning uden frihed. Højskolebladet, Årg. 110, nr. 20 (1985), S. 305-308
Dansk Ungdomssamvirke. Spørgsmålet om hvorvidt folkeoplysende arbejde har mening uden frihed. Besættelsestiden
Emner: Dansk Ungdomssamvirke; besættelsestiden; kulturformidling; folkeoplysning; kulturpolitik
Lindhardt, Luther og lysledernettet, Højskolebladet , Årg. 109, nr. 10 (1984), s. 132-136
"Skolefrihed". Grundtvigstudier, 1984. Udgivet af Grundtvigselskabet af 8. september 1947.
Anmeldelse af N. F. S. Grundtvig: To Dialoger om Højskolen.
Anmeldelse af Roar Skovmand: Samspillet mellem Nordens folkehøjskoler indtil Anden Verdenskrig.
Efterskrift til N. F. S. Grundtvig: Statsmæssig Oplysning : Et udkast om samfund og skole. Udgivet 1983, Nyt Nordisk Forlag, ved K.E. Bugge og Vilhelm Nielsen
Den tredje verden og Grundtvig. Efterklange – et Grundtvig-seminar. Redigeret af Jørgen I. Jensen og Erik A. Nielsen, Centrum, 1983, s. 145-153
Grundtvig's tanker om folkeoplysning
Grundtvigs brug af det levende ord – i skolen. Modersmål-Selskabets årbog, 1983, S. 48-58
Emner: N. F. S. Grundtvig; undervisning; undervisningsmetodik; det levende ord
Grundtvig og videnskaben. Kronik i Kristeligt Dagblad Fredag 30. december 1983.
I anledning af »Fremtidens videnskab. En debatbog om Grundtvigs videnskabssyn og vor tid«
Emner: N. F. S. Grundtvig; forskning; videnskab; videnskabsfilosofi
Grundtvig og sproget. Højskolebladet, Årg. 108, nr. 34 (1983), S. 546-549
Emner: N. F. S. Grundtvig; biografier; dansk litteratur; dansk sprog
En præ- eller postindustriel højskole. Dansk ungdom og idræt, Årg. 85, nr. 48 (1982), S. 18-19
Emner: højskoler; ungdomsskoler
"Kunst og Videnskab". Dansk Udsyn nr. 2 - 3, 1981
Folkehøjskolerne i 1981. Højskolebladet, Årg. 107, nr. 13, 27. marts 1982, s. 198-199
Statistik over elevtallet på grundlag af skolernes indberetninger til direktoratet i januar 1982
Emner: højskoler; ungdomsskoler; statistik; højskoler
Hvad gør industrikulturen ved vores sprog? Modersmål-Selskabets årbog, 1981, s. 44-53
Emner: dansk sprog; industrisamfund; sprog
"Folkeoplysning og Kulturpolitik". Grundtvigs Højskole Frederiksborg 1981
Ord-industriens elendighed. Kronik i Kristeligt Dabglad, torsdag den 31. december 1981
Emner: massekommunikation; mediesociologi; kommunikation; massekommunikation; massemedier
Modersmålet i industri- og servicesamfundet. Modersmål-Selskabets Årbog 1980, s. 135-150.
Om at læse Grundtvig. Højskolebladet, Årg. 105, nr. 1 (1980), S. 7-13
Emner: N. F. S. Grundtvig; Biografier af enkelte personer
Fra samvirke til fællesråd. Kapitel 2 i "At politisere ungdommen" – DUF 1940-1980, redaktion: Niels Peter Arskog, Dansk Ungdoms Fællesråd 1981, s. 14-20
Overgangen fra Dansk Ungdomssamvirke til Ungdomsorganisationernes Fællesråd

1970-1979

Om forskning og undervisning i modersmålet. Uddannelse, Årg. 12, nr. 8 (1979), S. 487-494
Emner: Enkelte fags metodik; sprog
Om højskolestatistik. Højskolebladet, Årg. 104, nr. 29 (1979), s. 459-461
Kommentar til Danmarks Statistiks Statistiske Efterretninger, A 1979 19, 31. maj 1979 vedrørende en oversigt over »Elever ved de frie skoler m. v. 1977/78«
Emner: Højskoler; Ungdomsskoler
Afslutningstale ved Det nordiske Højskolemøde i Finland. Højskolebladet, 104. årgang, 28. september 1979, s. 437-438.
Folkehøjskolen i 1978. Højskolebladet, 104. årgang, nr. 15, 20. april 1979, s. 227-228.
Folkehøjskolerne 1950-1975: Rekruttering og indhold. Årbog for dansk skolehistorie, Årg. 12 (1978), s. 147-166. Festskrift til Roar Skovmand.
Grundtvig og Illich. I: Grundtvig och folkupplysningen - en samling artiklar som knyter an till N. F. S. Grundtvigs tankevärld. Nordiska Folkhögskolerådet. Nordens Folkliga Akademi. Kungälv, 1978, s. 83-93
Folkehøjskolen mellem Grundtvig og Marx. I: Grundtvig och folkupplysningen - en samling artiklar som knyter an till N. F. S. Grundtvigs tankevärld. Nordiska Folkhögskolerådet. Nordens Folkliga Akademi. Kungälv, 1978, s. 71-82. (Antagelig genoptryk af tidligere artikl med samme titel fra 1976?)
TEMA: skolernes institutionsproblemer (med Svenåge Hulgård; Johs. Engberg; og J. Kr. la Cour Madsen). Højskolebladet, Årg. 102, nr. 43 (1977), S. 695-703
Højskoler, »henviste« elever, forsorg, alkoholproblemer
Emner: Højskoler. Ungdomsskoler
Vi er alle småborgere. Et forsøg på en marxistisk analyse af den politiske situation. Politikens kronik, den 3. juni.
Emner: Politik
Det gamle og det nye Venstre - eller: Stat og samfund hos Grundtvig og Marx. Vartorvbogen (1976), S. 48-65
Ejvind Larsen understregede i sin bog "Grundtvig – og noget om Marx" fra 1974, at der er ligheder mellem Grundtvig og Marx, når det drejer sig om folkets selvforvaltning, selvstyre, selvstændighed overfor enhver overklasses, ethvert magtfuldt mindretals fomynderi, det være sig militært, juridisk, administrativt, økonmisk-socialt, kulturelt, religiøst, kirkeligt eller skolemæssigt. Men hvor det gælder staten, gik Ejvind Larsen over gevind og fortegnede billedet. Marxisterne kan ikke tage Grundtvig til indtægt for deres kamp mod staten. Marx nærmest hadede den centraliserede og undertrykkende form for statsmagt, han kendte fra Frankrig og Tyskland. Han blev selv udvist af Tyskland, Frankrig og Belgien. Proletariatets diktatur skulle ifølge Marx med vold overtage statsmagten, hvorefter den hurtigt ville dø bort, fordi der ikke ville være behov for den. Det var naivt. Hvor proletariatets diktatur en gang har sat sig igennem, er det endnu aldrig blevet afskaffet igen, og staten er intetsteds døet bort, har end ikke fået lov at få et mere "menneskeligt ansigt". Vi har set utallige eksempler på en magtfuld, voldelig overtagelse – og fastholdelse, endda med hjælp udefra – af statsmagten fra marxistisk side, som ikke har evnet at få frie folkelige initiativer til at vokse og gro så stærk i fællesskab, at staten kunne dø bort eller blot begrænse sin virksomhed. Ejvind Larsen erkender ikke, at Grundtvig grundlæggende er uenig med Marx og siger god for nødvendigheden af en statsmagt, der i det mindste i Danmark kan have velgørende virkninger. Personlig havde Grundtvig dårlige erfaringer med den enevældige danske stat, ligesom Marx havde det med de centraleuropæiske. Men den danske stat var ikke så lidt mildere og menneskeligere. Enevældens herskende klasse havde ved bondefrigørelsen fra 1788 og skoleloven af 1814 skabt grundlaget for en kollossal udvidelse af den selvejende bondestand på bekostning af den samme herskende klasses jordejendom. Samtidig med den franske revolution, der skaber grundlaget for en borgerlig kapitalisme, foretager den herskende klasse i Danmark et væsentligt antikapitalistisk skridt, på tværs af al marxistisk teori. Det var staten, der skulle virkeliggøre Grundtvigs kæreste tanke, folkehøjskolen, en "kongelig dansk højskole", som han kalder den. Grundtvig angreb ikke kongen eller den tanke, at Danmark skal udgøre et rige eller for den sags skyld en stat. Der skulle være en magt over folket, men en magt, som til enhver tid kunne modsiges.
Emner: Politiske systemer i almindelighed.
Folkehøjskolen mellem Grundtvig og Marx. Dansk udsyn, Årg. 56, nr. 5 (1976), S. 273-286
Emner: Højskoler. Ungdomsskoler
Om indflydelse på eget arbejde. Højskolebladet, Årg. 101, nr. 33 (1976), S. 528, 530
Højskoler
Emner: Højskoler; Ungdomsskoler
Hvad er der i vejen med bønderne? Højskolebladet, Årg. 101, nr. 23 (1976), S. 368, 370-372
Højskolen, naturen, almuevisdom
Emner: Naturen og mennesket
Kan Grundtvigs historiesyn bruges i dag? Dansk udsyn, Årg. 55, nr. 3 (1975), S. 133-145
Konklusionen er nærmest, at man godt kan lade sig inspirere af Grundtvigs historiesyn, men man kan ikke bruge det i bogstavelig forstand. For eksempel forekommer Grundtvigs behandling af de ikke-europæiske folkeslag og kulturer helt urimelig. Hans synskreds er begrænset i tid af en ret så håndfast og bogstavelig respekt for Det gamle Testamentes skildring af menneskehedens tilblivelse og første tid. Han mener, at jødernes og de kristnes historie tilsammen omfatter hele menneskehistoriens tidsmæssige forløb. Han mener, at Kristus-begivenhederne er de afgørende i hele menneskehedens historie. Det er en ren trossag, som hverken kan underbygges geografisk eller historisk. Grundtvigs fremstilling af verdenshistorien er præget af tre inddelings- og udvælgelsessynspunkter: (a) Sidestillingen af de tre tidsrum: oldtid – middelalder – nyere tid med de tre aldre i det enkelte menneskes liv: barndom/ungdom – manddom – alderdom. (b) Udskillelsen af hovedfolk. (c) Inddelingen i »Natur-Folk« og »Konst-Folk«. »Konst-Folkene« er først og fremmest jøderne og de kristne, samt romerne. Grækerne og Nordboerne derimod er »naturfolk« og samtidig hovedfolk. Grundtvig fordømmer romerne og alt romersk som unaturligt, umenneskeligt, ufolkeligt, usædeligt og ugudeligt. De kristne opfattes nærmest som hovedfolket i europæisk middelalder – følelsernes og handlingens store tid. Hovedbedriften er korstogene. En helt afgørende hovedbegivenhed er, at kristendommen kommer til England – på fredelig vis. Undervejs i artiklen understreges det, at Grundtvig ikke kan forenes med marxismen. For eksempel må man gå med på, at mennesket fundamentalt er ånd, for at Grundtvig overhovedet kan sige en noget. Ethvert filosofisk system er som helhed en stor løgn, siger Grundtvig, og det rammer også marxismen. Denne polemik skyldes selvfølgelig Ejvind Larsens bog om Grundtvig og Marx og det forhold, at mange mennesker også inden for højskolernes verden dengang troede på marxismen, hvor latterligt det end forekommer idag.
Emner: Uddannelse og forskning
»Mundens Tronbestigelse«. Dansk udsyn, Årg. 54, nr. 5 (1974), S. 265-277.
Dette er et foredrag holdt ved efterårsmødet på Askov Højskole i 1974. Det skulle egentlig have været en samtale med redaktør Ejvind Larsen fra Information om hans bog »Grundtvig – og noget om Marx«, men Ejvind Larsen udeblev, så Vilhelm Nielsen improviserede. Han starter med nogle pæne ord om Ejvind Larsen og hans bog, som han anerkender, blandt andet fordi der er så forbavsende mange marxister som har brug for vejledning i modsætningen mellem marxismen og dansk politisk og kulturel tradition. Vilhelm Nielsen giver sig derefter til at tale om et helt andet spørgsmål, som Grundtvig har beskæftiget sig med, nemlig om forholdet mellem det mundtlige og det skriftlige.
Emner: N. F. S. Grundtvig; Biografier af enkelte personer
Oversættelse af Erica Simon: Hovedtræk i Grundtvigs kulturfilosofi eller historiesyn. Højskolebladet, Årg. 99, nr. 22 (1974), S. 342-345
Emner: N. F. S. Grundtvig; Biografier af enkelte personer
"Mundens Tronbestigelse". Politikens kronik den 13. december 1974
Vi trænger til en anden vægtfordeling mellem mundtlig og skriftlig kultur, især i førskole og skole, i radio og TV – og i Folketinget. Når en tredjedel af børnene i førskolealderen må tilbringe tiden i daginstitutioner, bør mundtlig sprogbrug for eksemple være hovedfaget i uddannelsen af disse institutioners medarbejdere. Den omfattende undervisning i tale- og samtalekunst (retorik og dialektik) forsvandt, da det gamle græske demokrati gik til grunde. I resten af oldtiden og middelalderen forfaldt disse klassiske dannelsesfag til formalisme og absurditet, men det skulle være muligt at genoplive dem i et moderne demokrati. Udtrykket ”Mundens Tronbestigelse” er Grundtvigs. Det er udtryk for en af hans hovedtanker i de sidste fyrre år af hans liv: Den mundtlige tales fortrin og forret. Anledningen til at Grundtvig bruger udtrykket er de rådgivende Stænderforsamlingers første session. Han så den som en genoplivning af en urgammel dansk statsskik. Frit ord giver ikke magt, men det giver indflydelse, hvis de, der skal tale, ved hvad de taler om og kan udtrykke deres mening. For at lære dem det, foreslog han folkehøjskolen. Men der er også en religiøs baggrund for udtrykket, nemlig Grundtvigs såkaldte ”mageløse” opdagelse, at Guds ord kun foreligger i mundtlig form. Det er fordi det, der meddeles i menigheden, ifølge Grundtvig ikke er rigtige meninger eller dogmer, men liv.
Emner: Folkeoplysning og kulturformidling
Morten Korch: Højskolens chefideolog! Højskolebladet, Årg. 99, nr. 42, 15. november 1974, s. 672-675
Kommentar til et skrift for gymnasie-, HF-, seminarie- og aftenskoleelever om trivial-litteratur. Forfatteren var åbenbart marxist. I typisk marxistisk stil brugte han nogle linier af en tysk litteratursociolog som forklaring på dansk triviallitteraturs baggrund. Man får indtryk af, at han ikke byggede sin fremstilling på veldokumenterede kendsgerninger, og at hans kendskab til nogle af de ting, han skrev om, var mangelfuldt. Det gælder for eksempel hans beskrivelse af den litteratur, der blev undervist i på højskolerne, og forholdet mellem grundtvigianismen og partiet Venstre. Kommentarens konklusion er, at hæftet må forkastes, fordi det er for ringe. Forfatter og redaktører er ikke trængt så langt ind i deres stof, at de erkender grænsen for deres egen viden.
Debatindlæg i Politiken, 1974-11-21, i anledning af kronikken "Debatten om indoktrinering i skolen", af Asger Baunsbak-Jensen i Berlingske tidende, 1974-11-03.
Emne: Undervisning- og skolevæsen
Forord til "Tekster om folkehøjskolen". Sammen med Asger Baunsbak-Jensen. Udgivet af Undervisningsministeriet, august 1974.
Skolen kan ikke – samfundet må. Om praktisk arbejde i skolen – og udenfor. Politikens kronik den 21. juni 1974
Emner: Undervisning og skolevæsen i almindelighed
Folkehøjskolernes virksomhed i 1973-74. Højskolebladet, Årg. 99, nr. 21, 7. juni 1974, s. 326-327.
Pensionister på højskole 1973/74. Højskolebladet, Årg. 99, nr. 14, 12. april 1974, s. 216
Jørgen Dich og højskolerne. Højskolebladet, Årg. 99, nr. 3, 25. januar 1974, s. 35-37
»En ren tilfældighed«. Højskolebladet, Årg. 97, nr. 3 (1972), S. 36-38
Modstanden mod fællesmarkedet i 1972 var delvis baseret på, at vi danskere har en politisk kultur og et samfundssyn, der adskiller sig fra det øvrige Europas. Titlen hentyder til, at traktaten blev underskrevet i Rom og derfor fik navnet Rom-traktaten. Tilhængerne hævdede, at det var en tilfældighed, men det understregede, at traktaten var præget af tysk-romersk og måske også katolsk tankegang. Ganske vist skulle England med i EF, men den engelske frihed var ikke karakteristisk for EF. Landbrugsordningerne og de mange regler i traktaten om forordninger og direktiver o. s. v. indgød ikke tillid. End ikke de varmeste tilhængere hævdede, at traktaten var i overensstemmelse med et dansk samfundssyn. Vores egentlige nationale særpræg var vores civilsamfund og de folkelige kræfters politiske, økonomiske, og kulturelle indflydelse. Dette satte vi over styr til fordel for et centraliseret fælleseuropæisk magtapparat. Vi kunne ikke håbe på at udbrede vores samfundssyn i resten af Europa. De danske sønderjyder holdt mellem 1864 og 1920 fast i deres danske livs- og samfundssyn, men det var urealistisk at eksportere dette til Berlin og til Tyskland som helhed.
Emner: Internationalt økonomisk samarbejde; De Europæiske Fællesskaber
Uanset udfaldet 2. oktober. Højskolebladet, Årg. 97, nr. 38, 22. september 1972, s. 581-582
Op til afstemningen om Danmarks tilslutning til fællesmarkedet den 2. oktober 1972 kunne man have ønsket mere dybtgående og pålidelig oplysning om fællesmarkedslandenes historie i stedet for de kampagner og week-end kurser, som der åbenbart var mange af dengang. Uanset udfaldet var vi nødt til at forstå de enkelte medlemslandes og ansøgerlandes historie. Hvorfor blev Holland først en selvstændig stat for 4-500 år siden? Hvorfor blev Belgien det først i 1830? Skyldtes det undertrykkelse af samme karakter som den, der blev praktiseret overfor Irland frem til 1922? Hvor berettiget er det at trække en parallel mellem Irlands og Islands historie, fordi de to lande opnår selvstændighed nogenlunde samtidig?
Emner: Internationalt økonomisk samarbejde; De Europæiske Fællesskaber
Revalidend – revalident. Højskolebladet, Årg. 97, nr. 11 (1972), S. 168-170
Emner: Ordforråd

1946-1969

"Dansk Ungdomssamvirke". I "Hal Koch og hans virke" Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A.S. 1969
Ungdomskommissionen. Dansk udsyn, Årg. 33 (1953), S. 92-106
I 1945 nedsatte regeringen en ”ungdomskommission”, som skulle stille forslag til forbedring af ”ungdommens” kår og dens stilling i samfundet. Det skete på baggrund af befrielsen med dens begejstring overfor de mange unge, som havde været med i modstanden – og statsministeren nævnte den åndelige modstand i Dansk Ungdomssamvirke på lige fod med modstandskampen. Det var ikke en selvfølgelighed i besættelsens første år at gå ind for demokrati – dog stod ungdomsorganisationerne sammen i Dansk Ungdomssamvirke mod ”lokketonerne udefra”. Kommissionen tog syv år til sit arbejde og skrev 14 betænkninger, som blev anmeldt i denne artikel i 1953. Anmeldelsen giver et forbavsende indblik i datidens sociale forhold og viser, hvor hårdt generationen før 1968 knoklede i det. Ungdomskommissionens forslag var kontroversielle, men set med nutidens øjne var de ret beskedne.
Emner: Almindelig folkeopdragelse; Ungdomsspørgsmålet
Göteborgtanke og Göteborgskole. Kristeligt dagblad, 1949-08-20
Emner: Opdragelse og undervisning
Folketankens gennembrud i Norden. Kristeligt Dagblad, torsdag den 18. august 1949
Referat af en nordisk konference på Borgå folkehøjskole i Finland i august 1949. I Norden har man fuld forståelse for både den finske og den finlands-svenske bevægelses berettigelse. Man betragter ikke folkets nationale rejsning, dets kamp for eget sprog og for selvstændighed, som en ødelæggelse af det nordiske samarbejde, men som en forudsætning for det. Kun frie og selvstændige folk kan samarbejde.
Emner: Opdragelse og undervisning
Spurven og lykken – et indlæg i debatten om menneskerettighederne. Fra Grundtvigs Højskoles årsskrift 1948, genoptrykt i Højskolebladet, Årg. 124, nr. 20, 25. juni 1999.
Den amerikanske uafhængighedserklæring er en af de vigtigste milepæle på frihedens ofte smalle og trange vej ned gennem historien, og den er nervecentret i alt amerikansk demokrati, for hvis sundhed og styrke, ja, for hvis blotte eksistens vi i dag må være inderligt taknemlige. Men troen på, at retten til liv og frihed er selvindlysende og umistelig, og at den i praksis kan beskytte vores liv og frihed, er falsk. At vi er blevet udstyret med denne rettighed af vores skaber, er falsk teologi. Og ”jagten efter lykke” er ikke en umistelig ret, den er egoisme i renkultur.
Sydslesvig tre Aar efter. Kronik i Information, fredag den 6. august 1948.
Om den danske bevægelse i Sydslesvig i 1948. Nøden i Tyskland var stor og var måske en af årsagerne til den danske bevægelses vækst i Sydslesvig. Var de tusinder af nye medlemmer i Sydslesvigsk Forening, som var kommet til siden kapitulationen, virkelig danske? De fleste af dem kunne ikke tale eller forstå dansk og havde et begrænset kendskab til danske forhold. Der er forskel på dansk og tysk ånd eller mentalitet, og en stor del af de danske sydslesvigere faldt her til den tyske side. Men de, der komm på dansk højskole, foretrak den danske mentalitet.
Emner: Sønderjyllands Historie
Indenrigsminister Ejnar Kjærs Død. Købstadforeningens tidsskrift, Aarg. 58 (1947), S. 97-98
Indenrigsminister, 1892-1947
Emner: Ejnar Kjær; Enkelte Personer og Familier
Amerikas Stilling i Verden. Lederbladet, Aarg. 6 (1946), S. 160-164
Emner: Amerika i Almindelighed; Nordamerika; Mellemamerika
Svaghed og Styrke i amerikansk Demokrati. Lederbladet, Aarg. 6 (1946), S. 130-137
Emner: Amerika i Almindelighed; Nordamerika; Mellemamerika

Kilder: www.bibliotek.dk, mv. – Red.